By continuing to browse this site, you agree to our use of cookies. Read our privacy policy

Projektleder til nyt beskæftigelsesprojekt i Integration

Copenhagen

  • Organization: DRC - Danish Refugee Council
  • Location: Copenhagen
  • Grade:
  • Occupational Groups:
  • Closing Date: 2025-08-11

Vil du være med til at udvikle DRC Integrations beskæftigelsesrettede arbejde med udsatte kvinder med etnisk minoritetsbaggrund? Har du masser af energi og lyst til at arbejde i Danmarks største NGO på integrationsområdet? Har du kendskab og erfaring med projektledelse, frivillighed og indsatser målrettet beskæftigelse af udsatte minoritetsborgere? Så er du måske den projektleder, vi leder efter til vores indsatser, aktiviteter og vidensopbygning under et nyopstartet udviklingsprojekt i DRC Integration.

 

Dine opgaver:

Din primære opgave vil bestå i at lede et nyt udviklingsprojekt i DRC Integration, hvor vi skal igangsætte frivilligbaserede kvindefællesskaber, der kan understøtte kvindernes adgang til arbejdsmarkedet. Vi skal samarbejde med lokale virksomheder, myndigheder og civilsamfund. Projektet udvikles og implementeres i tæt partnerskab med Foreningen Lige Adgang   

 

Som del af dit arbejdsområde vil du bl.a. blive ansvarlig for:

  • At lede udviklingsprojektet i henhold til bevillingens rammer og være overordnet ansvarlig for projektets fremdrift, målopfyldelse og økonomi.
  • At varetage samarbejdet med de forskellige interessenter og samarbejdspartnere i projektet samt opfølgningen med den bevilgende fond.
  • At sikre samarbejde og samspil med de øvrige frivilligrettede indsatser i DRC Integration og herunder understøtte den lokale udvikling og igangsættelse af projektets konkrete indsatser for målgruppen.
  • At samarbejde med en ekstern evaluator om undersøgelser og analyser af målgruppens behov og indsatsens effekt til brug for vores vidensopbygning omkring målgruppen og indsatsens relevans.

 

Din profil:

Du skal i stillingen arbejde målrettet og systematisk med ledelse af udviklingsprojektets forskellige indsatsspor. Det er derfor vigtigt, at du er udadvendt, involverende, relationelt stærk og optaget af udvikling. Samtidigt kræver jobbet stringens i forhold til at nå projektets målsætninger.

 

Vi lægger i den forbindelse vægt på, at du:

  • Har solid erfaring med projektledelse
  • Har en relevant akademisk uddannelse
  • Har viden om og erfaring med frivilligbaserede indsatser
  • Har arbejdserfaring med flygtninge og integration i Danmark – gerne ift. beskæftigelsesindsatser for udsatte minoritetsborgere
  • Har gode skriftlige og mundtlige formidlingsevner
  • Har flair for budgetopfølgning og afrapportering til donorer
  • Har gode samarbejdsevner og kan arbejde effektivt alene
  • Har personlig gennemslagskraft, er nytænkende og udviklingsorienteret

 

Alle ledere og medarbejdere hos DRC Dansk Flygtningehjælp skal desuden besidde vores fem kernekompetencer, som er: Kvalitet, Samarbejde, Medansvar, Kommunikation og Integritet.  

 

Vi tilbyder:

Stillingen er placeret i afdelingen Projekter i DRC Integration, som organiserer en lang række udviklingsprojekter over hele Danmark. Fagligt vil du også arbejde tæt  med kollegaer i vores Beskæftigelses- og Frivilligafdeling. Arbejdsstedet er placeret Lyngbyvej 100, København Ø, hvor DRC Integration og DRC Dansk Flygtningehjælp pr. 1. oktober 2025 har sit hovedkontor. Du skal operere landsdækkende i henhold til projektets lokale indsatsområder, og der må således forventes rejseaktivitet i Danmark.

 

Vi tilbyder fleksibel arbejdstid, engagerede kollegaer og et dejligt uformelt arbejdsklima med både respekt og humor. Vi har opmærksomhed på at styrke mangfoldigheden i vores team og opfordrer derfor alle til at søge uanset baggrund. Arbejdssproget er dansk.

 

Løn- og ansættelsesvilkår
Vi forventer, at du kan opstarte i stillingen den 15. oktober 2025. Arbejdstiden vil være 30 timer ugentligt, og stillingen er tidsbegrænset til den 31. august 2027 med mulighed for forlængelse

 

Vi er en humanitær organisation, og vores aflønning er baseret på ansvarsniveau, performance og erfaring, og ansættelsen vil ske i overensstemmelse med lokale overenskomster. For denne stilling gælder ansættelse i henhold til gældende overenskomst mellem DRC Dansk Flygtningehjælp og AC.  

 

Vil du vide mere?

www.drc.ngo kan du få mere at vide om DRC Dansk Flygtningehjælp som organisation. På http://www.drc.ngo/integration kan du også læse mere det nationale integrationsarbejde, som DRC Integration varetager.

 

Ved konkrete spørgsmål til stillingen er du velkommen til at kontakte chef i Viden & Udvikling Mette Blauenfeldt: mette.blauenfeldt@drc.ngo / 2630 0772 (UGE 28), specialkonsulent i Viden & Udvikling Mads Ted Drud-Jensen: mads.drud-jensen@drc.ngo / 2022 2400 (UGE 31) eller chef i Projekter Jacob Midtgaard: jacob.midtgaard@drc.ngo / 2890 5320 (UGE 32)


Ansøgning

Stillingen kan kun søges online på Career | DRC Danish Refugee Council. Husk at vedhæfte din ansøgning og CV. Ansøgningen skal være os i hænde senest mandag den 11. august 2025. Ansøgningen samt CV skal være på dansk. Vi forventer at afholde samtaler fredag den 22. og tirsdag den 26. august 2025.

Hvis du oplever problemer med vores online-system, er du velkommen til at kontakte vores personaleafdeling: drc.ngo/about-us/job-and-career/support-for-job-seekers

We do our best to provide you the most accurate info, but closing dates may be wrong on our site. Please check on the recruiting organization's page for the exact info. Candidates are responsible for complying with deadlines and are encouraged to submit applications well ahead.
Before applying, please make sure that you have read the requirements for the position and that you qualify.
Applications from non-qualifying applicants will most likely be discarded by the recruiting manager.
Fellow badge

This feature is included in the Impactpool Fellowship.

Become a Fellow and get a summary of the job description to quickly understand the role and the requirements